Canada - USA - sommeren 2002 

Klik på flaget for at se foto-galleriet    

   Rejseplan                              

Først Canada

Vejen til vores udgangspunkt, Calgary i Canada, gik via Amsterdam og Minneapolis. I slutningen af Juni afholdes her den årlige rodeo-begivenhed Calgary Stampede, som tiltrækker folk fra hele verden.

Så USA...

Vores mål med Calgary var dog at leje en bil, og finde den korteste vej til Glacier National Park i Montana USA, hvor naturen viser sig fra sin mest dramatiske side i form af Gletschere,  lavineskred, klipper ,vandfald, bjergsøer og bjørne, elge o.m.a.  Her ligger sneen stort set året rundt, og p.g.a. en voldsom lavine i slutningen af juni, var "Going-to-the-sun-Road" som skærer igennem dette område fra øst til vest, lukket for al færdsel, og vi måtte stoppe halvvejs inde, og vende om. Alligevel så vi både Grizzlybjørn og elg !

Så Canada igen...

Vi kørte syd om området, og så tilbage til Canada i retning mod Banff, som ligger på randen af Rocky Mountains, og som nok er et af de smukkeste områder på denne klode. På vej hertil passerede vi gennem Yoho National Park, som om muligt er endnu smukkere, med kløfter, dale, vandfald og floder. Med Banff som udgangspunkt, er der frit valg på alle hylder i dette naturens overflødighedshorn. Et "must" er en tur op ad "Icefields Parkway" som går fra Banff til Jasper, ca. 250 km. Denne køretur beskrives mange steder som den smukkeste i verden, og et kig i vores billedgalleri, vil overbevise om dette. Her ser man Grizzly-bjørne langs vejen, og passerer den ene smaragd-grønne bjerg-sø efter den anden, tilsat sneklædte bjergtinder som baggrund, og faretruende gletschere og vandfald, der vælter ud over bjergene. Ca. halv-vejs oppe ad denne vej, kommer man til Columbia Icefields , som er en gletscher der rækker helt ud til landevejen, og som man kan komme på en tur op ad, med dertil konstruerede køretøjer, og endda komme ud og gå på gletscheren. Det er ikke gratis, men absolut interessant at opleve.

Af andre særligt flotte steder i Banff-området kan bl.a. nævnes Lake Louise , Morraine Lake og Emerald Lake.

Efter 3 dage i dette område kørte vi mod Vancouver. Byen ligger flot ud til stillehavet, men skulle blot danne base for vores videre færd ud til Vancouver Island, hvor vi havde booket os ind på en "Whale-watching" tur i den lille fiskerby Ucluelet på øens vestkyst. Vi valgte denne lille by frem for den meget turistede by Tofino, og fortrød det ikke. Færge-turen fra Vancouver til Vancouver Island kan bookes på nettet, og dette system fungerer rigtig fint.

På hval-turen så vi rigtig mange grå-hvaler, og rigtig tæt på. De forskellige bådes skippere kommunikerer indbyrdes via radio, og leder hinanden på sporet, når de har spottet hvaler. Dette område råder desuden over den største koncentration af hvidhovedet ørne i Nord-Amerika, og derudover så vi masser af søløver, hvoraf enkelte nysgerrige  kom helt hen til båden. Vores guide gav os en utrolig oplevelse, i kraft af sin viden og forkærlighed for stedet, og sin store erfaring i håndtering af naturens ressourcer.

Tilbage i Vancouver afleverede vi bilen i lufthavnen, og steg på en Greyhound bus , der fragtede os over grænsen til USA, til Seattle Airport, hvor vi hentede en amerikansk bil, til vores videre færd ned gennem USA's del i "The Ring-of-fire", ringen af vulkaner der omkranser Stillehavet.

Så USA  igen...

Først kørte vi i staten Washington mod Mount  Rainier som er et utroligt flot bjerg, med sneklædt tinde året rundt, beliggende mellem skovsøer, dale og i det hele taget  extremt  flotte omgivelser.

Næste mål, som vi havde set frem til med spænding, var Mount St. Helens . Denne mægtige vulkan eksploderede med en kraft som 26.000 atom-bomber i 1980, og ud over at den mistede 400 m i højden, og hele den ene side af bjerget, lagde dette udbrud hele det omkringliggende område øde i årevis. Mange mennesker mistede livet dengang, hele skove blev blæst væk, og i ca. 50 kilometers omkreds blev alt levende kvalt i kis, pimpsten, aske m.m.  Området blev først farbart mange år senere, og endnu idag er der adskillige levn fra udbruddet at se. F.eks. en sø der er 2/3 fyldt med træstammer fra dengang, masser af væltede skove og  pimpsten overalt på jorden. Vulkanen er i øvrigt stadig aktiv ! Fra Mt. St. Helens kan vi anbefale, at man kører stik syd, og krydser Columbia River, og kører langs denne de ca. 100 km ind mod byen Portland i Staten Oregon. Det er en meget smuk strækning, med det ene skønne vandfald efter det andet, og lige ud til vejen.

I det sydligste af staten Oregon ligger Crater-Lake, en vulkan beliggende i ca. 4 km's højde, og som for ca. 7.700 år siden under et voldsomt udbrud skød hele sin top af, men så denne landede igen nede på bunden af krateret. Smeltet is og sne fyldte krateret op med vand, og søen  fremstår idag som en af de reneste søer overhovedet. Toppen fra vulkanen ligger der midt i og stikker op, og den dybblå farve som søen har, gør næsten ondt i øjnene. Et utroligt smukt syn.

Lige på den anden side af stats-grænsen til Californien, helt ude ved Stillehavet, begynder den mægtige Redwood National Park, med gigantiske træer der skyder mod himlen. Køreturen gennem dette område er en helt speciel oplevelse, og når man møder en modkørende bil, ligner den simpelthen en lejetøjsbil p.g.a. størrelsen i forhold til omgivelserne. Vi kan anbefale en afstikker ud på grusvejene i området, da det giver en mere rolig og intens oplevelse af denne gigant-skov. Desuden kan en gåtur på én af de afmærkede stier også anbefales. Det "lugter" lidt af ur-tid ! Lidt nord for Fort Bragg ligger det berømte Chandelier Tree, træet som man kan køre igennem med en bil, men vi valgte at dreje østpå allerede ved Eureka, for at komme gennem først Whiskey-town-området, som er et kæmpestort slags naturreservat, og siden Lassen Volcanic Park som er et flot stadigt aktivt vulkansk område, hvor man først smyger sig op ad vulkanen på den ene siden, og derefter ned på den anden side. Langs vejen kan opleves utroligt flotte naturscenerier, varme kilder (puh hvor de lugter af svovl !), skovsøer o.m.a.

Fra Lassen Volcanic Park kørte vi til byen Reno i staten Nevada. Reno er en lillebror til Las Vegas. Hurtigt videre sydpå til Virginia City, en guldgraverby fra dengang, og som er blevet bevaret i sin oprindelige udformning, d.v.s. træ-fortove og intakte bygninger fra fortiden. Det hele selvfølgeligt indpakket i Amerikansk turisme med alt hvad dertil hører , d.v.s. underholdende shows på gaden, og salg af alt hvad der kan fyldes på en amagerhylde. Alligevel en morsom oplevelse.

Så til Lake Tahoe som ligger lige dér på grænsen tilbage til Californien. Alt i alt en skuffelse. Amerikanerne valfarter hertil for vandsporten om sommeren, og skisporten om vinteren. Det kommer ikke i nærheden af noget af dét som vi har oplevet indtil nu på denne tur.

Vores næste mål er at komme ind til Yosemite ad "bagvejen", men på vej derned tog vi en afstikker til spøgelsesbyen Bodie. Den ligger meget isoleret ude i ørkenområdet, og har derfor fået lov at ligger mere eller mindre i fred siden den blev rømmet. I 1850'erne medførte de store guld-fund her, at der skød en by op, som på toppen husede ca. 10.000 (!) indbyggere. Alle ernærede sig som direkte følge af minerne, men afterhånden som minerne gav mindre og mindre, forlod folk byen, og det sidste suk gav den i 1941. Store dele af byen står intakt, og den giver et særdeles interessant billede af, hvordan skoler, kirker, butikker o.m.a. så ud for mere end 100 år siden.

Kort herfra ligger Mono Lake, som er et stykke 700.000 år gammelt urhav, som langsomt svinder ind, da der ingen tilgang af vand er. Saltholdigheden er extrem høj, men da der ligger en ferskvands-sø under det salte vand, har dette fænomen skabt spøjse kalk-aflejringer, der står og rager op i søen. Der er tiltag igang for at forsøge at bevare søen, inden det er for sent.

Endelig kom vi til Yosemite , det nærmeste amerikanerne (og vi andre) kan komme paradis på jord. Her var vi sidst i 1998, og gensynet blev ingen skuffelse. Vi havde sat et par dag af, så der blev tid til bl.a. at køre op på toppen ved Glacier-Viewpoint, og få det storslåede vue ud over dalen. Vandet fosser i de store vandfald, og her er så smukt, at man bare ikke kan blive træt af kigge på omgivelserne. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi besøger Yosemite National Park.

Fra Yosemite tager køreturen til San Fransisco ca. 3-4 timer. Dette blev også et dejligt gensyn, for S.F. er behagelig for en storby at være. Vi brugte 2 dage til at slappe af i, inden turen fandt sin ende, og Danmark kaldte igen.